Toppen for de mindste - Teaterskolen TOPPEN

Gå til indhold

Toppen for de mindste
”Toppen for de mindste” handler om at gå, trille, hoppe, danse, synge, løbe, vælte og tumle til musik og sang.

Hvis vi giver børn tid, lov og plads, har de billedlig talt myrer i kroppen og er "forprogrammeret" til at udfordre egen balance, koordination og kropslige muligheder. Og det er vigtigt, for bevægelsesglæden grundlægges i barndommen.

Lege, der indeholder løb, hop og "ase-mase" med kroppen, udvikler børns koordination, og deres knogler og udholdenheden styrkes.

Det handler om at få kroppen på toppen.


Toppen for de 2-3-årige

Legen er i fokus. Vi arbejder med motorik og balance, og vi skal have det sjovt sammen med de andre. Mor, far eller bedsteforældre er selvfølgelig med på holdet, så de også får lært alle de gode børne-, MGP- og Ramasjangsange.

Bliver holdet en succes, opretter vi det igen senere på året.

Tid: Kl. 10-10.30
Datoer: Søndag d. 21/1, 28/1 og 4/2 2024
Pris: 250 kr. pr. barn for alle tre søndage


Toppen for de 4-6-årige

Vi danser og tumler til alle de gode sange som børnene kender i forvejen. Legen er i fokus, men vi arbejder lidt mere struktureret, for nu er vi blevet lidt ældre. Mor, far eller bedsteforældre er med på holdet, men måske kan vi godt undvære dem i nogle af legene.

Bliver holdet en succes, opretter vi det igen senere på året.

Tid: Kl. 10.40-11.11.10
Datoer: Søndag d. 21/1, 28/1 og 4/2 2024
Pris: 250 kr pr. barn for alle tre søndage

Instruktør Trine K. Valentin Nielsen


Alberte på billedet har gået til dans siden hun var 1 år.
Hun startede på Toppen i 2011, og har gået hos os lige indtil sidste år, hvor hun startede på Efterskolen for Scenekunst.
Det blev til 12 år på Toppen – bedre anbefaling får vi vist ikke.
Tilbage til indhold