Gå til indhold

Instruktører

Torben Iversen
Torben Iversen er skuespiller, instruktør og dramalærer. Han er grundlægger af HC ANDERSEN PARADEN, der har optrådt med mere en 6000 shows overalt i verden. Hver sommer i 7 uger står han for tre daglige forestillinger i Eventyrhaven i Odense, der hvert år ses af ca. 100.000 gæster.  I 1992 grundlagde han teaterskolen DEN FLYVENDE KUFFERT, hvor han fungerede som kunstnerisk leder, instruktør og dramalærer. I 2011 slog han teaterskolen sammen med HCA Teaterskolen, der fik det nye navn Teaterskolen TOPPEN.  Torben Iversen er grundlægger af Rosengårdscenterets Juleteater (1992), HC Andersen Julemarked (2004) samt Nordisk Eventyr/Dikter/Barnkultur Festival (2012). Han har modtaget mange internationale ærespriser heriblandt Klods Hans Prisen, Skt. Georgs Landsgildetings, Prix Européen des Cultures Regionales, Årets Fynbo og Hans Christian Andersen Prisen.


Isabel Ravn
Isabel Ravn er uddannet i dramaturgi og musikkultur fra Århus Universitet og har en sanguddannelse fra Complete Vocal Academy.  I 10 år har hun undervist i sang, performance, musik og musicals i både musicalskoler og teaterskoler samt i folkeskoleregi, ungdomsskoler og efterskoler.Hun har siden 2006 været aktiv på de danske musicalscener i hovedroller hos bl.a. Frøbjerg Festspil, Vejle Musical Teater og Musical Danmark. Som kunstnerisk leder åbnede hun i 2011 Frøbjerg Musicalskole, hvor hun underviste og også instruerede de årlige ungdomsmusicals. I 2013 åbnede hun StageFront – Musicalskolen Vejle. Hun har i tre år været fast forestillingsleder i HC Andersen Festspillene og har instrueret et utal af musicals og shows hos bl.a. Studio 73, Vejle Musicalproduktion og senest som instruktør assistent hos Frøbjerg Festspil i Saturday Night Fever.


Sune Roholt
Sune Roholt Mortensen er uddannet dramaturg fra Århus Universitet med speciale i improvisation teater. Udover dette har han studeret improvisations teater på ImprovOlympics (IO) i Chicago og på performance linjen på University of Toronto (UofT).Herhjemme har han undervist i drama og teatersport siden 2001 og har i alle årene selv optrådt med teatersportsgruppen Kosmonauterne. Han er også tilknyttet Mulernes Legatskole som underviser i drama og konsulent på deres teaterprojekter.Som skuespiller har han bla. været tilknyttet Herregaardsspillene, hvor han nu instruerer, Teateret Katakomben og Odense teater
.


Kia Krogh
Kia Krogh Jørgensen er 28 år og bosiddende i Odense. Hun har gået et år på Performing Arts Schools musicaluddannelse i Göteborg, hvor hun har beskæftiget sig med både sang, dans og drama. Derudover har hun undervist i drama og sang på Frøbjerg Musicalskole i 2 år og tilsvarende har hun de seneste 2 ½ år undervist privat i sang gennem musikundervisning.dk, hvilket hun fortsat gør. Hun har en særlig passion for kombinationen af sang, dans og drama, som det blandt andet kan komme til udtryk i en musicalopsætning,  hvorfor hun også har medvirket i diverse musicalopsætninger rundt omkring på Fyn gennem årene. Udover det, lægger hun som underviser stor vægt på at møde sine elever der hvor de er og tage udgangspunkt i deres mål og interesser, for bedst muligt at kunne skabe det bedste fundament for en sjov og lærerig undervisning.


Maria Nielsen
Maria Nielsen er 25 år gammel, bor i Nyborg og er uddannet psykomotorisk terapeut samt har en 1 årig danseuddannelse. Til daglig er hun leder af Nyborg Voldspils Vinterskole, som hun overtog i 2011. Her underviser hun på 8 år i show og performance. Derudover arbejder hun som koreograf og har senest koreograferet ”Jul på Slottet” ved Nyborg Voldspil og ”High School Musical” ved Frøbjerg Ungdomsteater. Hun har danset siden hun var 12 år gammel og efter endt uddannelse i 2012, har hun en stor basisviden indenfor hip hop/house, ballet, teknik, fysisk træning og moderne.I 2013 grundlagde Maria danselinjen på Nordfyns Efterskole, hvor hun arbejdede i 2 år. Maria er også tilknyttet en del folkeskoler som danselærer og vejleder i idræt og har yderligere selv medvirket i et utal af musicals – senest som Patty i Grease på Nyborg Voldspil.


Anne-Cathrine Albæk
Anne-Cathrine Albæk er 20 år gammel og bor i Odense. Hun har danset siden hun var 8 år gammel. Til sommer færdiggør hun en 1-årig danseuddannelse på Stepz i København, hvor hun har fået en stor basisviden inden for moderne, jazz, hiphop, ballet og horton. Derudover tog hun i 15/16 en forberedende danseuddannelse hos Let’s Dance i Århus, hvor hun bl.a. blev undervist i fysisk træning og metal træning.
Anne-Cathrine har været konkurrence danser i standart/latin i 7 år og til dagligt underviser hun et konkurrence showdans hold i Odense på Elitedans syd i alderen 8-12 år. Tidligere har hun også undervist børnehold helt ned til 3 års alderen. Hun er også uddannet HitFit instruktør.
Hun har i 5 år medvirket i forskellige musicals på Nyborg Voldspil som danser herunder 1 forårs forestilling og 4 sommerforestillinger - og i år er ingen undtagelse.
I hendes undervisning vægter hun rigtig højt, at nå ind til hver elev og få danseglæden frem i alle.

       

Teaterskolen TOPPEN, Slotsgade 18.1, 5000 Odense C
tlf. 52 50 23 94     telefontid: tirsdag og torsdag mellem kl. 10 og 13
CVR.: 26 95 56 53
Tilbage til indhold